Pladebutikker og Vinyljagt i Madrid Part 2

Vinyljagten i Madrid forsætter

Læs med i part 2! Gik du glip af Vinyljagt i Madrid part 1?

Pladebutikken La Gramola

For enden af gaden hvor Escridiscos ligger, befinder der sig endnu en pladebutik kaldet La Gramola. Den er kendetegnet ved sin højgule facade og baldakin, her handles der med reissues, bootlegs og piratpres. Til gengæld er priserne 20% dyrere end i Escridiscos, måske fordi man kan se denne butik fra hovedgaden? Ingen gider vel betale 220 kr for en Peter Criss picturedisc, når den samme plade fås til 150 kr i både FNAC og andre butikker. La Gramola har en ung storbarmet pige til at stå bag disken og det får nok vinylnørderne til bedre at kunne acceptere de høje priser. Det er en ganske lille butik og der er desværre ikke særlig meget brugt vinyl. Det man kan finde er som regel 20-30% dyrere end de andre pladebutikker i Madrid.

Dag 2 vinyljagt i Madrid

 

Pladebutikken Las Metrallas
Indgang Pladebutikken Las Metrallas

Første stop var La Metralleta, der ligger på C/ Postigo de San Martín, 1. 28013 Madrid. Hold nu kæft den er svær at finde! Den ligger nemlig under jorden i et gammel parkeringsanlæg! Det eneste der stikker op af jorden er en nedgang, der ligner en brandtrappe til metroen eller lignende, nok fordi det ER en gammel brandtrappe, men når man kommer ned ad trappen åbenbares der et paradis af brugt vinyl.

Ingen usle genoptryk og piratpres i butik 1 og 2

Her sælges KUN brugte plader, ingen nye vinyler. ingen piratpres, ingen nye bootlegs. Butikken er delt op i tre selvstændige butikker, hvor den første er offertas eller tilbud på dansk her var der ikke en skid at komme efter med mindre man skal have nogle collection fillers. Det var mest schlager, pop og jazz. Næste butik var en del mere interessant, den var fyldt med Lp’er delt op efter genre.
Blandt andet kan nævnes 5 forskellige Toy Dolls Lp’er til kun 150 kr stykket. Det er altså biligt for en plade man aldrig ser nogen steder mere. De havde også brugte Sex Pistols bootlegs til aldeles rimelige priser. GBH City baby attacked by rats til 150 kr er også meget rimeligt for denne klassiske plade alle bør eje.

La Metralleta butik 3 pladejagt i kasserne

Er du en ægte cratedigger, så er muligheden her. Der er masser og masser af usorterede plader til 1-2 euro. Samt måske 3000 singler i fri dressur, der kan være guld dernede et sted hvem ved? Det er også i butik 3 at du finder et kæmpe udvalg af nyere plader, genoptryk bootlegs osv. Priserne er rimelige og udvalget stort. CDere er der også masser af her. Vær opmærksom på at de ikke taler et ord engelsk.

La Metrallas pladebutik

Bangla Desh en skjult vinyloase

Bangla Desh Costanilla de los Ángeles, 5, 28013 Madrid. På nettet står der at ejeren sur og butikken er dyr, men faktisk fandt jeg flere plader her, der var billige. Udvalget er enormt og der er både brugte vinyler, nye vinyler, reissues, pirattryk og bootlegs. Hans goth og punk afdeling er fuldkommen vild. Hvor finder man nogensinde 10 Sisters of Mercy singler i den samme butik?

Han har stort set ALLE U2s maxisingler, en kæmpe stabel New Order, en Madonnasektion så stor at man ikke troede det muligt. Der er en velassorteret heavyafdeling med de nye Iron Maiden optryk for nu at nævne noget fra den afdeling, helt klart en lækker lækker butik. Der hersker et enormt rod idet der står en 40-50 kasser med vinyl med tæpper over. Man kunne godt forestille sig at der lå nogle godbidder og gemte sig i disse kasser. Ved siden af Discos Bangla Desh ligger Discos Babel.

Læs med snarest muligt når jagten på brugt vinyl i Madrid forsætter! Her finder du part 3

3 thoughts on “Pladebutikker og Vinyljagt i Madrid Part 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *