Pladebutikker og Vinyljagt i Madrid Part 3

Huskede du at læse part 1 og part 2 først?

Plademesser finder 60er og psych paradiset i Madrid

Lige ved siden af Bangla Desh ligger Babel records Her var der ingen nye plader, det hele var second hand vinyl. Der var ikke det store udbud af heavy eller punk, slet ingen alternativ musik, men stedet er et paradis for 60s Psych garage freaks. Der var virkelig meget af den slags. Der kørte et udsalg med 50% rabat ved køb af tre plader. Det siger man jo ikke nej til. Der var både 60errock, garagerock og psych. Som sagt ingen repress, bootlegs eller andre nye plader. Ren 2nd hand.

Sun records var lukket, sidst jeg var i Madrid havde han 300 Iron Maiden plader på lager, samt Metallica boxsets fra 2004 i uåbnet tilstand, men som sagt han havde lukket i hele perioden hvor jeg var i Madrid. Måske lukket permanent?

Babel records Madrid
Babel records Madrid

FNAC

FNAC er en slags spansk Fona, med masser af reissues masser af jazz masters på 180grams vinyl, memorabilia i alle afskygninger. Her sælges kun ny vinyl inklusive de helt store Beatles boxset i mono. Her forhandles kun nye plader, da jeg var der havde de udsalg på boxsets, men man kunne spare 10% og deres priser er i forvejen i den høje ende af skalaen. FNAC har et gigantisk udvalg af musik på vinyl og CD. Så helt klart et sted, der skal tjekkes ud, hvis man er til jazz reissues.

El Corte Ingles

Masser af ny vinyl og reissues, her har vi den spanske version af Magasin. Her er damerne så flinke at de smiler sødt til alle, men de ved intet om det de sælger. Det er ikke her du får en diskussion om Miles Davis nedtursperiode eller om Sid Vicious var en dygtig bassist eller ej. El corte Ingles har også nogle onde boksset og de koster også kassen her.

Rock n Roll Circus Calle de las Conchas, 4 28013 Madrid

Ejeren gad ikke at hilse, det er et lille lokale, hvor alt nemt kan overskues, der er 50% CDer og 50% vinyl. Heraf cirka halvdelen reissues og halvdelen brugte plader. Der er intet heavy, intet electronica, kun rockmusik helt tilbage til Jerry Lee Lewis og frem til Bonnie Prince Billy. Hele butikken er bladret igennem på 20 minutter, men fint sted hvis man kun hører rock. Betjeningen var dog ikke eksisterende.

Alt i alt kan man sige at Madrid er et mekka for vinyl, der er mange forskellige butikker med hver deres specialer. Rotor der kun forhandler elektronisk musik, Rock n Roll circus, der kun handler med rock osv. Bor man omkring Gran Via, kan man nemt besøge en 4-5 pladebutikker om dagen. Har man kun tid til at besøge to eller tre pladebutikker i Madrid vil jeg anbefale følgende: La Metralletra, Escridiscos og Bangla Desh.

pladebutik i Madrid

Dag 3 i vinyljagt i Madrid

Den gik med at jage tasker til Lillemor, der nu er så veludstyret med tasker at hun kunne bygge en iglo af dem til vinter.

Her til sidst vil vi opfordre til at læse vore andre indlæg om vinyljagt, hvis du er på Facebook kan du give os et Like eller trykke Følg, så kan du altid holde dig opdateret når vi skriver noget nyt. Husk at det også er her du finder Danmarks bedste hjemmeside om plademesser.

Husk at vi har vores side om Aktuelle plademesser i Danmark

En tanke om “Pladebutikker og Vinyljagt i Madrid Part 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *