Vinylplader i Los Angeles en feltrapport fra LA

Razor Blades plastic Messiah DK Decay

Vinylplader i Los Angeles en feltrapport fra LA

Vi sendte en mand til LA for at kigge på vinylbutikker. De fleste mennesker har nok hørt om Amoeba records i Los Angeles. Vor udsendte medarbejder rapporterer tilbage til moderlandet i dette indlæg om vinyl i Los Angeles.

Vinylhimlen eller vinylhelvede?

Los Angeles er uhyggeligt stor, faktisk så stor at man umuligt kan gå rundt. Dels fordi der er 33 grader alle vegne og dels fordi ja som skrevet LA er meget stor. Det blev ikke til så mange vinylbutikker som håbet, men her kommer da en rapport.

Vinyl i Whole Foods Downtown

Vinyl i wholefoods? Ja den er god nok, du kan også købe en transportabel (lorte)pladespiller. Hvor er det nu at vi har hørt det før? Der var 24 plader, ligesom herhjemme hvor der nu er vinyl i Tigerbutikkerne satser man på de sikre. Fleetwood Mac: Rumours. Michael Jackson: BAD. Alle i genoptryk på 180 gram.

Pladebutikken Amoeba Records

Vinylhimlen. Jeg ville så gerne skrive noget positivt, men det er svært når betjeningen er nedladende og arrogant, stedet er så rodet og fyldt med mennesker. De har virkeligt alt i den butik, det er bare et problem at finde det. Jeg spurgte en ekspedient om en plade og blev peget i ”den retning der”. Da jeg købte en plade tabte en anden ekspedient posen med pladen. Ikke den bedste oplevelse.

Vinylantikvariat The Last bookstore Downtown.

En antikvarisk boghandler, der også sælger vinylplader. De har 100% styr på Discogs og priserne generelt på LPer, så der er ingen kup at hente der. Udvalget er ikke fremragende og de blander brugte plader med nye genoptryk. De har virkeligt mange singler uden covers, der kunne man måske gøre et vinylkup.

Pladebutik Vacation Vinyl sunset boulevard

En fin lille biks med en stor punksektion og en kæmpe heavy metal vinylsektion. Ejeren var meget flink og butikken sælger også kassettebånd. De fleste plader var genoptryk ligesom de fleste andre steder i LA. Der var virkelig meget black metal og death metal, men de fleste bands var så obskure og ukendte at jeg aldrig havde hørt om dem. Når der så dukkede noget guf op som Deicide eller Entombed var det repress eller prissat så højt, at man nærmest måtte grine højt.

As the record turns Hollywood

En ganske lille biks og helt umulig at finde, hvis man ikke lige ved hvor den ligger. Ejeren elsker vinyl og han taler som et vandfald. Priserne er i den høje ende, men han har til gengæld også nogle virkelig sjældne og dyre vinylplader. Hans Led Zeppelin sektion er 50 cm bred og der manglede ikke et eneste album fra LZ. Han siger selv at 98% af pladerne er Near Mint og han har absolut ingen genoptryk på 180 grams vinyl. Det lykkedes at få lidt rabat og man kan frit vælge en lorteplade fra tre kasser med elendig musik, hvis man køber en grammofonplade hos ham.
Det var alt for denne gang Vi håber at I kunne bruge denne guide til vinylbutikker i Los Angeles til noget.

En tanke om “Vinylplader i Los Angeles en feltrapport fra LA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.