Pladebutikker i Berlin part 2

Jagten på brugte plader i Berlin Part 2

Søndagen oprandt og….lad mig sige det sådan. Alt er lukket i Tyskland om søndagen, undtagen kirkerne og de sælger ikke vinyl. Heldigvis er der jo stadig loppemarked, så efter lidt smørelse var Lillemor klar til at drage af sted på jagt efter nogle fine pyntedimser til hjemmet.

Polske piratplader ulovlige genoptryk

Velankommet på Loppemarked i Berlin gjaldt det om at undgå de sælgere, der krejler nye plader som Nirvana Unplugged til 12 Euro, mest fordi disse plader er utroligt dårlig kvalitet og trykt i et østland (nogen siger Tyskland) et eller andet sted. Du kan lige så godt give dine 12 euro til den lokale mafiaboss, så slipper du også for at smide vinylen ud. Det kan slet ikke understreges nok, hvor lidt man skal købe disse “reissues”, det er ussel kvalitet hele vejen igennem.

Piratplader

Loppis Sloppis vinyl på loppemarked i Berlin

Jeg var blevet advaret om at der ikke var meget at finde på loppemarkeder efter at interessen for vinyl også er eksploderet hernede. Før i tiden kunne man altid hive en stak Depeche Mode maxier i ”FlerFarbigen Vinyl” hjem og flippe dem for en godt mønt, men nu og her var der intet at hente.

Jeg mødte flere at de professionelle vinylhandlere, der også så ret opgivende ud. Man kan altid kende hajerne på at de har de der små messenger bags, der er forudfyldt med stift pap, så deres vinylfund ikke bøjer.

Håbet svinder som penge i Lillemors pung

Det var tre timers ørkenvandring under stadig stigende protester fra Kranen, der kun kunne stilles tilfreds med en tur på museum og restaurant. Det blev en dyr dag på mange måder, da fruen også lige fandt en porcelænsfigur hun måtte eje. Det blev især dyrt fordi Konen ikke ejer evnen eller tålmodigheden til at prutte om prisen… Der var en del af hajerne der solgte brugt vinyl. Jeg fandt en Smashing Pumpkins ”mellon Collie and the infinite sadness” triple LP, i utrolig god stand til kun 65 Euro.

Desværre var den ikke nummereret og hårdt presset måtte sælger indrømme at det nok var et piratpress. Fandt også en Throbbing Gristle, 20 jazz funk greats, til 15 Euro, igen en tvivlsom piratplade. Der var dog et par godbidder imellem, der røg ned i posen blandt andet lidt A: Grumh og lidt Cabaret Voltaire. Det var meget småt med de private sælgere på loppemarkedet i Berlin. Der var masser af professionelle vinylhandlere.

300 Elvis Presley plader
300 Elvis Presley plader

Søndagen endte helt uden de helt store fantastiske vinylfund, så mandag skulle der tages revanche. Det kan du læse om i Jagten på brugte plader i Berlin part 3.

En tanke om “Pladebutikker i Berlin part 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.