Pladebutikker i Danmark – Anmeldelse af Rytmeboxen

Pladebutikker i Danmark

Pladebutikker i Danmark

Pladebutikker i Danmark – Rytmeboxen

Det er planen at vi vil anmelde en hel del pladebutikker i Danmark, fortælle hvad der er unikt ved disse pladebutikker og give jer et indtryk af hvad I kan finde der.
Rytmeboxen er et sted på internettet man helt sikkert støder på, hvis man interesserer sig for musik på vinyl eller CD. Dels fordi Rytmeboxen ligesom os har en liste over plademesser, dels fordi siden er så spækket med information og viden.

Anmeldelse af Rytmeboxen

Rytmeboxen har eksisteret i mange år og beskæftiger sig med alle former for musik. Det er også muligt at købe musik på Rytmeboxen, dog kun i CDformat. Selv om vi helst ser at musikafspilning foregår live eller på vinyl, må vi erkende at det ikke er al musik, der er udkommet på vinyl. Så må man jo tage til takke med det man kan få. Her kan Rytmeboxen levere varen!
Der er et utroligt antal CDer på lager i butikken og flere kommer til løbende, ved at bruge søgefunktionen i sin browser (CTRL-F) kan man lynhurtigt finde frem til den eller de CDér man ønsker. Herefter sender man, blot en mail og så får man en totalpris. Det er muligt at betale med Mobile Pay, PayPal og kreditkort.

Pladebutik med mere

Ud over at sælge billige CDer har Rytmeboxen også en sektion med links til hjemmesider om musik, hvor man kan få udvidet sin horisont omkring musik i Danmark. En anden linksektion som vi her på Plademesser.com gør stort brug af, er listen over butikker der sælger brugt og ny vinyl samt antikvariater hvor man kan finde alt mellem himmel og jord.

Lige på sømmet

Rytmeboxen har måske ikke det mest fancy og indviklede webdesign du nogensinde har set, men siden fungerer ganske perfekt til formålet. Det er et sted man kan klikke hen, hvis der er en CD man står og mangler i samlingen indtil den bliver udgivet på vinyl.
Tjek selv på www.rytmeboxen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.