Tre vinyl releases man nok skulle have købt i år

Radiohead heart shaped pool white vinyl

Vinyl plader man skulle have købt

Vi kender det alle sammen, en kunstner viser sig at være værd at lytte til, man haster ned i den lokale pladeforretning så hurtigt ens små ben kan bære en. Idet man trænger ind i pladebutikken fem minutter i lukketid, ser man det sidste eksemplar af den plade man lige har besluttet sig for at man skulle eje, blive langet over disken.

Vinylplader med stort hype

Ingen kan forklare det, hypen breder sig som ringe i vandet, lige pludselig er efterspørgselen efter en bestemt udgivelse helt enorm. Vi tager her et kig på tre vinylplader, man skulle have sikret sig i 2016.

Radiohead: A moonshaped Pool i hvid vinyl. XL Recordings ‎– XLLP790X

Ja vi ved sgu heller ikke hvorfor det kom bag på alle at 5.000 eksemplarer worldwide fra et band der rutinemæssigt sælger 3 millioner plader om året, ikke helt var lige nok til at dække efterspørgselen internationalt. Det lykkes den ene af os at få det allersidste eksemplar til overpris i en engelsk obskur mailorderbiks i Brighton. Den anden af os skumler stadig.

The Minds of the 99: ST. No3 ‎– 88843071001

Faktisk udgivet i 2014, men der var der ingen der købte den. Vi er her lidt splittet, den ene synes at “de da er meget fede” den anden hoster diskret “rumour said fire” – det bliver vi nok aldrig enige om. Fakta er at hypen var enorm, der var udgivet 120 håndmalede plader og de forsvandt som dug for solen, da TMot99 fik et radiohit med She bangs (eller noget i den stil). Den almindelige version fås stadig rundt omkring til en 170 Kroner.

Fede Poul: i centeret Centeret ‎– MFP0001LP, Run For Cover Records ‎– RFC041

400 eksemplarer dansk hip hop i følge Run For Covers ekspedient stod folk i kø i fire stiver timer. Da Fede Poul i Centeret udkom på Record Store Day. Alle 400 blev langet over disken og pladen er ikke til at opdrive nogen steder til menneskepenge. Dem der har hørt den siger at det er årtiets hip hop udgivelse – et musthave. Nej vi har den heller ikke…

Næste hype bliver?

Vi aner det ikke, men det er da meget sjovt at observere hvordan folk bliver mere og mere desperate for at få noget de ikke kan få. Har du et bud på den næste store release, der skaber hype og får folk til at løbe rundt i cirkler om sig selv? Smid en kommentar, her eller på Facebook.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.