Anmeldelse af pladebutikken Accord

Anmeldelse af pladebutikken Accord på Nørrebrogade

Accord på Nørrebrogade er et lille slaraffenland med tre etager fuld af brugte vinylplader, nye vinylplader, noget de kalder ”CDér” og DVDfilm. I kælderen holder det gamle 2Hand Records til, der tidligere lå ved Floss inde i Pisserenden. Her i mellem jul og nytår koster en vinylplade eller en CD 5 kroner stykket (i kælderen). Vi var forbi Accord for at grave vinyl og komme med en anmeldelse af stedet til jer, der ikke kender det.

Brugt vinyl i Accord

Hele stueetagen er dedikeret til brugt vinyl lige når du kommer ind. Svinger du til højre kommer du ind i CD-afdelingen og går du op ad trappen, (Husk at stille din pose bag skranken) kommer du op til 6 kasser med brugte vinyler, nærmere betegnet 7ere og tusinder af brugte vinylplader. Alle er de sorteret efter genre og alfabetisk. Der er også en enorm jazzafdeling med brugte jazzplader ovenpå. Det er også her du finder en lille sektion med hiphop og heavy metal.

Insider vinyl tip

Spørg om du må gå om bag disken for at se de tre kasser med 7ere, der står deromme. Blandt højdepunkterne kan vi nævne en sjælden Tee Vee Pop single på Irmgardz til 200 og en række Martin Hall 7ere der alle står til en flad hund. Accord er også begyndt at sælge Ny vinyl og har et rimeligt udvalg af nye plader. Blandt højdepunkterne er det meste af Blurs bagkatalog, der fåes til en flad 200 kroneseddel.

Vinylgravning i kælderen

Da vi var på besøg kostede alle plader i kælderen 5 kr. Så der var langt imellem snapsene, alt det gode var blevet støvsuget, men der var dog stadig muligheder for at grave noget frem hvis man er sådan en samplertype. Accord får dog løbende nye varer ind og det er med til at gøre butikken til et fedt sted. Ja og så har vi slet ikke nævnt de søde ekspedienter, der altid er klar til at hjælpe.

Gør et vinylkup i Accord

Vi ved at du lige som os andre gerne vil gøre en god handel med vinyl. Altså enten købe noget fed og måske sjælden musik, eller med vinyl som investeringsobjekt købe billigt og sælge dyrt. Hos Accord på Nørrebro er der lige nu mulighed for at score sig en On Trial ”like this” Snog rock records SNOG 3. Det er en plade der blev udgivet af den nu hedengangne vinylbutik Snog Rock Records i Læderstræde.
Like This er On Trials første plade selv hader de den. På trommer finder vi en vis Uffe ”Guf” Lorenzen, der nu er frontmand i Baby Woodrose, guitaren svinges af Morten Aron Larsen kendt fra Spids Nøgenhat, Aron, og Green Grass med flere. Derfor er denne plade et samlerobjekt der sælges for op imod 800 kroner. Du kan erhverve dig denne plade i Accord for 500. Det er da et røverkøb.

Støt din lokale vinylpusher!

Vi finder og poster vinylkup blandt andet fra Amazon, det giver os 4% i kommission der går til at drive hjemmesiden, men vi vil stadigvæk gerne have at I tager ud i butikkerne landet over og støtter de lokale vinylhandlere når det er muligt.
Peace out!

Accordvinyl,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.