Guide til 72 vinyl fagudtryk på dansk

Plademesser.coms guide til vinyl fagudtryk oversat til Dansk

Hvad betyder forkortelserne i vinylverdenen?

Du har lært at graduere vinyl ved at bruge vores Guide til graduering af vinyl, men pludselig støder du på en plade, der er gradueret VG VG WOBC.

Kender du ikke fagudtrykkene i vinylverdenen? Så er gode råd dyre, medmindre du læser denne guide til vinylsamlernes hemmelige (ok, ikke så hemmelige) sprog. Læs guiden og lær Alt om vinyl og udtrykkene.

Vinyludtryk en vejledning til sproget omkring vinylplader

Vi har her samlet de mest gængse engelske fagudtryk og vendinger om vinylplader og oversat forkortelserne til engelsk og igen oversat teksten til et letforståeligt dansk. Enkelte vendinger har lidt uddybende information.

Hvis du kender et fagudtryk vi ikke har fået med, så skriv en kommentar forneden eller hiv fat i os på Facebook. Vi opdaterer løbende dette vinylleksikon så dette kan blive den definitive guide til sproget omkring vinylplader. Denne guide bliver løbende udvidet. Sidst opdateret 29/12 2022.

Den store danske guide til vinyl

Pink FLoyd OBI
Pink Floyd med OBI og BO.

AC: Acetate: Acetat, En plade af aluminium dækket med nitrocellulose lak, der fremstilles for at høre om kvaliteten af optagelsen er i orden inden man laver testpres og ordinære tryk. Acetater er skrøbelige og ofte meget dyre.

AU: Autographed: Pladen er autograferet af en eller flere medvirkende. Der er debat om, hvorvidt det gør pladen mere værd i disse tider, hvor alting er autograferet fra start af.

B/S: Box Set: Dette er et bokssæt altså en kasse eller æske med flere plader. Bokssæt er som regel dyre. De er ofte limiterede i antal udgivet.

BAOI: Barcode and other Identifiers Stregkode og andre måder at identificere en udgivelse på. Dette udtryk stammer fra Discogs, hvor det bruges i flæng af de erfarne brugere. Barcode betyder stregkode, den finder man oftest bagest på coveret.

BL: Blistering: Limen på etiketten er boblet op. Dette kendes blandt andet på enkelte Plader fra selskabet ved navn Irmgardz.

BO: Booklet: Der er en booklet eller et insert på mere end en side inkluderet.

BOC: Bend on Cover: Der er bukket et hjørne, dette sker ofte med hjælp fra postvæsenet eller, hvis du taber dine plader på gulvet, de lander ALTID på hjørnet.

BOOT: Bootleg: En plade med Live optagelser, ufærdige numre, ikke udgivet numre, interviews mm. Optagelser som kunstneren i princippet selv kunne have udgivet, men som ikke er udgivet. Dette kunne også være demo-udgaver af færdige numre.

BSS: Bottom Seam Split: Der er et split i coverets bund.

BTC: Bend on The Corner: Igen en form for buk bare begrænset til hjørnet af coveret.

B/W: Backed With: “Bakket op af”. Når en solokunstner får hjælp på en plade af andre musikere, der ikke er faste i bandet. Ikke et pladeudtryk som sådan, men godt at kende.

CC: Cut Corner: Igen en form for Cut, hvor man har savet hjørnet af med henblik på at den ikke kunne returneres til producenten.

CODH: Cut out Drill Hole: Man har boret et hul i coveret. De huller, cut af hjørner mm, som blev lavet coverne, havde ikke noget med eksport at gøre. Forklaringen er, at forretningerne kunne levere pladerne tilbage til selskabet, hvis ikke de blev solgt.

Ved at lave ét cut i coveret, blev pladerne solgt til forretningen til så billig en pris, at de ikke kunne leveres tilbage. Det betyder at man også kan finde plader i USA, der er lavet cut i.

COH: Cut out Hole: Se ovenstående.

CR: Crack: Pladen er knækket, men holder stadig sammen og kan spilles.

CW: Cover Worn: Omslaget er slidt af tidens tand. Hvor meget kan ses af gradueringen.

DC: Discoloration: Onkel Finn har glemt at pakke pladerne væk fra solens livsgivende og blegende lys og coveret er nu bleget af solen.

DS: Dull Surface: Vinylens farve er fadet og den skinner ikke som en ny plade. (dette har ingen betydning for afspilningen eller lyden på pladen).

EC: Edge Chip: Der mangler lidt vinyl i kanten af pladen. Højst sandsynligt fordi den har været tabt på gulvet.

ETCH: Etched: Der er raderet på vinylen. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Sort Sol har udgivet en 12″ med radering af Knud Odde. As She weeps i samarbejde med Den Danske Radererforening.

FOC: Fold out cover: Coveret kan foldes ud, se for eksempel Alice Cooper eller Father John Misty.

FLEXI: Flexi: Pladen er lavet af let plastic og slides meget nemt. Et eksempel er Joy Divisions Komakino flexi.

GEN: Generic: Coveret er et almindeligt ofte hvidt cover. Generic covers er standard covers uden billede.

GF: Gatefold: Omslaget åbner op som en bog.

HBO: Højeste Bud Over Et andet udtryk for mindstepris. “Auktion HBO 100 kroner, slut mandag kl 21.00”.

IGD: Inner groove distortion: Indersporsforvrængning.

INS: Insert: Der er tekstark eller andet indlagt i pladen eksempelvis et billede.

LTD: Limited: Dette er et begrænset oplag, eksempelvis Suspekts nye LP 100% Jesus kommer i Limited edition 4LP i 500 eksemplarer (Køb den, den bliver penge værd). (Fik du købt den? Den er penge værd nu).

NCR: No Cover: Intet cover, altså kun selve vinylen Du skal virkelig mangle en plade for at købe den uden omslag.

NO #: Numbered: Dette betyder at pladen har et nummer hvor # er nummeret eksempelvis 123/500. Jo mindre oplag desto mere sjælden.

NOC: No Original Center: Der har været en tryk ud center, som nogen har trykket ud, så du skal have en 7″ adapter for at kunne spille pladen. Et eksempel er Gasolin Jumbo nummer 0. Dette gælder naturligvis kun 7 tommer singler.

NOC: Name on Cover: Der er et navn på coveret.

NOL: Name on Label: Der er et navn på labelen.

NUM; Numbered: Udgivelsen er nummereret. Det indikerer at udgivelsen er limiteret, ellers ville det være åndssvagt at nummerere den.

OBI: Original Band Intact: På japanske pres er der altid et papirbånd med ekstra info om pladen. Se et OBI på billedet foroven.

OBI: Obigami: Det betyder bånd af papir på Japansk og refererer til det bånd du kan se på billedet foroven.

OGV: One-hundred and eighty Gram Vinyl: Vinylen vejer 180 gram.

OIS: Original Insert: Det originale insert er med. Et insert kan indeholde kunstnerens tekster og måske nogle billeder som for eksempel Iron Maidens ikoniske livealbum, hvor der på insert er billede af deres trofaste tour-vaskemaskine.

OOP: Out of Print: Pladen er udgået fra selskabet og laves ikke mere. En plade er ikke nødvendigvis sjælden fordi den er OOP.

OMR: Original Master Recording: Det er de originale masterbånd, der er brugt ved en indspilning, ofte sendte man kopier af bånd rundt til trykkerierne med posten før den digitale tidsalder.

OSP: One Sided Pressing: Der er kun musik på den ene side, et eksempel er Sort Sols As she Weeps, der har en radering af Knud Odde på side B.

OST: Original Sound Track: Det originale film soundtrack til en film. Eksempelvis Fire Walk With Me OST.

PD: Picture Disc: Vinylen har et billede presset i vinylen. Der er stor diskussion om dette giver dårligere lyd, se Lars Holsts kommentar nederst på siden for en mulig? opklaring.

PIR: Pirate: Pirat plader Genudgivelse af eksisterende presninger i en ofte dårlig standard tit på farvet vinyl. Piratplader kendetegnes ofte ved at have forskellige farver fra original pres. Et eksempel er Nirvana Unplugged, man kan købe alle steder i Tyskland til 10-12 Euro.

PO: Poster: Der er plakat med i omslaget, plader med plakat er mere værd, hvis plakaten stadig er med og er intakt. Uden elefantsnot, huller mm. Plader med uophængte plakater kan være mere værd end uden.

PR: Promo: Der er tale om en plade, der officielt ikke må sælges, da det er et anmeldereksemplar til promotion. Disse plader kan være uden originalt cover, med hvide labels eller andet. De sydamerikanske presninger har som regel et stempel i guldfarve.

PS: Picture Sleeve: Der er et billede på omslaget. De fleste plader i dag udgives med billede på fronten. Vi skal tilbage til lakpladerne hvor de lokale butikker reklamerede på covers.

RE: Reissue: Et genoptryk af en original plade, typisk i 180 grams vinyl.

REM: Remastered: Der har været en lydingeniør i gang med de originale bånd, som han har sat sammen igen. En remastering giver ikke nødvendigvis bedre lyd, men anderledes lyd.

RS/GS: Rubber Stamped Gold Stamped: Typisk har tidlige promoplader et gyldent stempel, der viser at pladen er en promo.

RW: Ring Wear: Pladens runde form har afsat et rundt mærke på omslaget, dette ses på plader der har stået for tæt, eller har ligget i tunge stabler.

SC: Saw Cut: Endnu en forkortelse for at cover er beskadiget. Der er savet i kanten af coveret ofte med en stiksav. Det er kun cover der er beskadiget ikke vinylen. Se ovenfor under CODH.

SH: Shaped: Pladen er udformet som eksempelvis en guitar eller andet, som regel er pladen samtidig en picturedisk. Se eksemplet herunder, hvor en plade er formet som Afrika.

Toto Africa Shapedisc

SLV: Sleeve: Eller cover, omslag kært barn og alt det der.

SOFC: Sticker on Front Cover: Klistermærke på fronten af omslag.

SS: Seam Split: Der er gået hul i kanten på coveret Dette sker typisk under transport.

S/S: Still Sealed: Denne plade er stadig i folie. Altså Mint vinyl, men står der SS S/S er der altså split i cover, men pladen er i folie.

STKR: Sticker: Dette kan være en såkaldt hypesticker, der typisk klaskes på en plade, når der turneres eller sårn.

SOC: Sticker on Cover: Der er klistermærke på omslaget, det kan være et prismærke eller et af de frygtede FONAmærker. Vi har lavet en post om hvordan du fjerner klistermærker, dymoer og lim fra covers. Kig i vores vinyl FAQ i topmenuen.

SOBC: Sticker on Back Cover: Igen har nogen været igang med klistermærkerne.

SW: Shrink Wrapped: En plade i folie.

TOC: Tear on Cover: Et fjols har forsøgt uden held at fjerne et klistermærke fra coveret og har dermed ødelagt coveret med et afriv.

TOC: Tape on Cover: Tape på coveret, typisk en reparation efter af limen har sluppet, så coveret er åben i den ene side. Har vi ikke haft den? Jo, men der findes ingen officiel liste alle går efter, så spørg sælger om det er et tear eller tape.

TOBC: Tear on Back Cover: Samme som ovenstående bare med bagsiden.

TOL: Tear on Label: Der er et afriv på etiketten.

TP: Test Press: Dette er et prøvetryk, der som regel ikke ses i handlen.

TRFLD: Trifold: Coveret åbnes op til tre enheder, en slags avanceret gatefold med en ekstra lomme.

TSS: Top Seam Split: Der er et split øverst i coveret.

VMP: Vinyl Me Please: Et pladeselskab, der udsender genoptryp

WD: Water Damage: Jep den har en vandskade og det kan vi ikke lide. Vinylplader bliver som regel ikke vandskadede, men i ekstreme tilfælde kan etiketten falde af, er der mug på en plade kan den vaskes i Rodalon, husk at rense den med rensevæske bagefter.

WL: White Label: Etiketten er hvid, bemærk at en plade kan sagtens være WL og WOL på samme tid.

WOC: Writing on Cover: En eller anden klovn har skrevet sit navn, en hilsen eller andet gøgl på coveret.

WOBC: Writing on Back Cover: Se ovenstående, bare på bagsiden af omslaget.

WOL: Writing on Label: Nogen har følt trang til at skrive på label/etiket, det kan være navn eller side eller andet.

WRP: Warped: Pladen er bøjet og kan måske ikke afspilles. For stram forsegling kan gøre dette ved plader, der opbevares for lang tid i folie.

Så er vi i land og du kan nu trygt købe en Suspekt 100% Jesus S/S SS LTD NO #499/500 4LP uden at købe katten i sækken.

Står du med en stabel plader du vil graduere kan du med fordel læse vores guide til graduering af plader inden du spilder tiden på at graduere 25 James Last plader.

Er du i tvivl om hvad dine brugte LP plader er værd? Så skal du læse dette indlæg: Hvad er mine brugte LP plader værd?.

Savner du svar på dine spørgsmål om vinyl? Så tjek denne side med “ofte stillede vinylspørgsmål“.

Husk at du kan bidrage til siden, eller komme med spørgsmål i kommentarfeltet eller inde på Facebook, du er også velkommen til at sende en mail til info snabela plademesser.com. Du er også velkommen til at købe en plade eller to – du finder linket foroven i menuen “Vinylshop“.

16 tanker om “Guide til 72 vinyl fagudtryk på dansk

  1. OBI = Original Band Intact
    Neeeej er det nu rigtigt??
    OBI = Er navnet på det bånd der sidder omkring japanske plader. Obigami = Bånd af papir

  2. BOOT er ukorrekt defineret.
    Man skelner mellem bootleg og pirateri. Bootleg er ofte set anerkendt af kunstneren selv og bootlegs har ligeledes nogle gange også været med til at skabe øget interesse og salg for kunstneren selv.

    For så vidt angår IGD: IGD aka Inner Groove Distortion (indvendig grammofonrille forvrængning) og / eller problemer med knas & overfladestøj når man spiller LPer er næsten altid med sikkerhed på grund af en eller flere af nedenstående årsager:
    1.: Billige low-end pick-ups med eliptisk eller konisk diamant slibning.
    2.: Nedslidt pick-up diamant.
    3.: Forkert justering af arm / pick-up m.h.t. overhang, VTA, SRA, VTF, Azimuth, Zenith, Antiskate
    4.: Skidt i grammofonrillen
    5.: Armleje slid eller for løs / stram opspænding af leje.
    6.: LP som lider under at have været spillet for meget under ovenstående vilkår
    7.: Statisk Elektricitet (brug zero pistol)
    8.: Dårlig presning – relativt sjældent. (smid dem ud)
    Dermed må man konstatere at IGD mere er et fænomen der knytter sig til udstyret end til selve LPen.

    Sikke noget sludder der skrives her: “PD: Picture Disc: Vinylen har et billede presset i vinylen. Visse HI-FI fanatikere siger at lyden er dårligere på billedplader, men tro dem ikke.” Det er helt ude i skoven. Vedkommende aner ikke hvad han taler om.
    Lidt om Farvede Vinyl LPer kontra Sorte Vinyl LPer kontra Picture Discs.
    Jeg har lige skrevet og postet dette i en Engelsk sproget gruppe om emnet.
    Jeg beklager at det ikke er på Dansk en håber på at de fleste af medlemmerne kan have glæde af det alligevel.

    As promised, my post on Coloured vinyl LPs vs. Black vinyl LPs vs. Picture Discs.

    Coloured vinyl LPs perform with lesser (sound) quality compared to clear vinyl or black vinyl LPs.
    Coloured vinyl LPs and clear vinyl LPs are have increased wear compared to black vinyl LPs.
    Picture Discs are even lesser (sound) quality compared to any black, clear and coloured vinyl LPs.
    The black colour in black vinyl LPs is from the material “Carbon Black” to ensure durability of the vinyl material in the LP.
    Carbon black [C.A.S. NO. 1333-86-4] is virtually pure elemental carbon in the form of colloidal particles that are produced by incomplete combustion or thermal decomposition of gaseous or liquid hydrocarbons under controlled conditions. Its physical appearance is that of a black, finely divided pellet or powder. Its use in tires, rubber and plastic products, printing inks and coatings is related to properties of specific surface area, particle size and structure, conductivity and color. Carbon black is also in the top 50 industrial chemicals manufactured worldwide, based on annual tonnage.
    More on Carbon Black: http://www.carbon-black.org/index.php/what-is-carbon-black

    Quotation from Gotta Groove Records
    The Artist’s Preferred Record Pressing Plant
    http://gottagrooverecords.com/vinyl-colors/

    “SCALE OF COLOR VINYL SOUND QUALITY CHARACTERISTICS:*
    (Surface noise 1= quietest / 8 = noisiest)
    1. GGR Black vinyl
    4. Transparent Colors (Blue, Green, Clear, Gold [orange], Transparent Red, Coke Clear, Fluorescent Colors)
    6. Non-Mixed Opaque Colors (Pink, Red, Yellow, Violet, Brown)
    7. White
    7. Opaque Mix (Mixing opaque and translucent color(s) in particular; and also tend to have visible “staining” after a few hundred records, which can be seen in certain light).
    7-8. Random Color / Recycled Color Shades
    8. Hand-made variants
    8-10. Glow In The Dark / Glitter Records
    * Every record runs differently, and generally speaking, the louder the recording the less noticeable any “plastic noise” will be. Turntables also can track color vinyl differently than black — some people report skips on color copies which do not happen on the same record if pressed on black vinyl (typically on lower-end turntables -especially those which have plastic tone arms and/or lack tracking adjustment mechanisms. Such turntables can actually be problematic on both black and color vinyl records). Some people say the music itself can sound slightly different on color versions vs black versions of the same record (since the grooves are the same, this likely has more to do with the turntable/cartridge being used, rather than the plastic).”

    Quotation from the biggest Vinyl LP pressing plant in the world, http://www.recordindustry.com/index.php :
    “Colored Vinyl –

    Although our coloured vinyl has a very high quality standard, it might occur that some types of audio pressed on other than black vinyl, are more susceptible to a higher noise level and/or clicks in the lead-in and lead-out grooves or on quiet parts of the recording.

    We can mix all colours on demand (on a 50/50 base unless requested differently by the customer), the outcome however cannot be guaranteed and can differ per order. On our 12″ and 10″ presses mixing of colours can result in a flamed effect, but on our 7″ presses the outcome will be a new colour (caused by a different mixing and heating process in the press itself).

    Light colored vinyl can show spots, even if press is cleaned.
    Standard Colors

    Please find below some examples of our standard colours.

    Some types of audio are unsuitable for coloured vinyl. Coloured vinyl can cause a higher noise level and/or clicks in the lead-in and lead-out grooves or on quiet parts of the recording.

    Light colored vinyl can show spots or clouds, even if the press is cleaned prior to pressing your order.”

    Quotation from http://www.tested.com/tech/43554-colored-vinyl/ :

    “Despite its collectibility and cool factor, colouring vinyl involves a minor trade-off in sound quality that vinyl newcomers may not know about. The chemical properties of pigmented vinyl just don’t sound quite as good as “virgin” black. Blackwell estimates the sound quality is somewhere between 90 and 95 percent of that of a black record–a small enough variation for the average listener to never notice, but enough to turn off serious audiophiles (who are probably the only ones with expensive enough sound systems to hear the difference). The Carl Sagan “Cosmos” pressing, for example, sounded noisier whenever a record player’s needle hit a glow in the dark spot.”

    Here’s a Youtube video on how picture discs are made and why they carry the lowest (sound) quality of them all:
    https://www.youtube.com/watch?v=1hKgYLxZANU

    Også noget sludder: “REM: Remastered: Der har været en lydingeniør igang med de originale bånd, som han har sat sammen igen. En remastering giver ikke nødvendigvis bedre lyd, men anderledes lyd.” Båndet er da ikke “Sat sammen igen”. Der er tale om at mere eller mindre processering af lydsignalet fra original master.

    For så vidt angår “SC: Saw Cut: Endnu en forkortelse for at cover er beskadiget se ovenfor under CODH.” så er Saw Cut et kendetegn for kanten af selve LPen. Jeg har flere LPer der er saw cut.

    Ret det til eller Guiden fremstår direkte utroværdig på mange detaljer.

    1. Lars Holst, hvorfor så skarp i tonen? Dette er da et fint forsøg på at gøre nogle svære udtryk forståelige for os dødelige. Det har jeg respekt for. Tak i øvrigt for dine korrektioner også. Det er nu ikke dem allesammen, der bliver mere forståelige for mig – fordi de er på engelsk og fulde af fagtermer.

      Hvad betyder det i øvrigt, hvis der står “monster” i beskrivelsen af en plade?

  3. Jeg mener blot at misinformation er værre end ingen information.
    Min retorik skyldes at jeg har den holdning at man burde have researchet og fakta tjekket mere inden man lagde det her op til misvisning for læseren.
    Og så skyldes det endvidere den direkte usande formulering omkring picture discs som på ignorant og trumpistisk vis avler en syrlig tilbagemelding.

  4. Korrektion til Lars Holst’s indlæg:

    SC: Saw Cut – foretages i Coveret og ikke vinylen (“…selve LPen”) som det kan tolkes af dit indlæg.

  5. lars holst er en evigt arrogant og tumpet idiot der tror at han ved alt, i hans oejne er alle andre idioter, mens han selv er mesteren selv som er saa klog at han kunne undvaere hovedet, vi er rigtig mange som helst saa det sidste paa den arrogante hjernedoede stodder!

  6. Lige et enkelt spørgsmål, som en eller anden måske kan svare på: Hvad kostede en LP-plade i forretningerne i 1972 ? Mener at kunne huske, at det var omkring 40 kroner, men er ikke sikker. Og efterlyser det nøjagtige beløb. På forhånd mange tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.