Jerk dog Records Bradenton Florida Adresse: 1119 12th St W, Bradenton, FL 34205, USA
Hvis du alligevel er i nærheden af det vestlige Florida og er iført et automobil, så skal du 100% sikkert svinge forbi Jerk Dog Records.
Bradenton ligger på Floridas vestkyst og er en lille søvnig badeby, der ligger dog en gigantisk Goodwill (svarer til Røde Kors) og en enorm Wal-Mart.
Det tredje sted på din to-do liste skal helt klart være Jerk Dog.
Butikken ligger på en søvnig villavej i et helt almindeligt hus, overfor Jerk Dog ligger et spillested. Det gør at det er umuligt at parkere i området med mindre du parkerer i indkørslen ved pladebutikken.
Det er du også velkommen til heldigvis. Der er plads til fire biler i indkørslen.
Da vi var der stod der et band i garagen og øvede, det må være garagerock de spiller? Anyway. Døren til butikken binder, så den skal have et godt skub.
Selv butiksområdet er et kvadratisk rum på cirka 16 kvadratmeter. Der er ikke megen gulvplads, men alting er organiseret og slet ikke rodet.
Her sælges både nye og brugte plader, CDer og bånd. Den eneste genre, der ikke er repræsenteret er Klassisk musik. “No one wants to buy that shit”.
Jerk Dog kan også findes på Discogs, men priserne er alligevel yderst rimelige. Ejeren vil hellere flytte sine plader hurtigt end at lade dem stå 2-3 uger mere og så tjene 20-30 kroner mere.
Musikken er stillet op efter genre og nyt og brugt er blandet sammen, det er dog tydelig markeret hvis et medie er brugt.
Ejeren er virkelig flink og sælger T-shirts med butikkens logo for kun 10$. De bliver trykt lokalt og det er hans kone, der har designet dem, så det er et must-buy.
Butikken åbner først klokken 13 fordi ejeren arbejder som bygningsarbejder ved siden af pladebutikken, det er hans drøm en dag at gå fuldtid pladebutiksejer.
Vi fik en lang snak om tingenes tilstand på vinylmarkedet og det var nærmest ærgerligt at butikken skulle lukke og vi skulle videre.
Herfra skal lyde en varm anbefaling af Jerk Dog Records.