Pladebutikker i Berlin Part 1

Jagten på brugte plader i Berlin Part 1

Berlin sko

Det var forår, det var sol og det var fredag, Det var lykkedes at overtale Lillemor til at se det smukke Berlin, (eller faktisk var det jo et påskud for at komme ud og cratedigge brugt vinyl) Anyway hun faldt for ideen og nu var vi her. Berlin, byen med mest grønt areal blandt Europas hovedstæder (det er vist nok selvforskyldt, men det undlod jeg at nævne over for guiden).

Lillemor, der jo er den magelige type, foreslog at vi tog en taxa, så da vi sad i bussen på vej ind til Berlin var hun ikke helt tilfreds. Jeg havde for en gangs skyld flottet mig og valgt et hotel tæt på det hele.

Vel ankomne mente jeg jo nok at tiden var kommet til at lede efter plader, men Lillemor havde jo ikke et par ordentlige vandresko kunne jeg nok forstå, så efter 6 timers intensiv skoshopping kun afbrudt af en overdådig (nej) frokost på Restaurant ”Den Gyldne Måge” var jeg klar til at dejse omkring på hotelværelset iført 5 skoæsker.

Lørdag et nyt håb om vinyl

Har I også lagt mærke til at alle pladebutiksejere er B-mennesker? Prøv at finde en butik der åbner før 12 nogen som helst steder i Tyskland. Aint gonna happen. Nå men klokken var nu 12 og nu skulle vinyljagten intensiveres. Vi startede i ”the Record Store”, der var en lille biks med et ganske fornuftigt udvalg og en flink langhåret ejer. Pladebutikken ligger på Invalidenstrasse 148 Berlin Mitte.

Record store Berlin

Jazzvinyl muss sein

Hvis man nu elsker jazz eller alle andre genrer, så er det et fint sted at starte. Punk og alternativ sektionen var ikke så stor, men der var masser af jazz, rock og genudgivelser. Der er helt sikkert nogle vinylkup at gøre, hvis man har en lidt bred musiksmag henimod bossa nova, surf rock og andre subgenrer. Der var ikke en eneste heavyplade i biksen. Så det er ikke et sted man tager hen, hvis man er til det tungere musik på vinyl.

Der hænger et cover ved mandens base i butikken, autograferet af Jack White. Jeg elsker at se hvordan pladebutiksejerne indretter deres lille hule, hvor kassen er. Du kan altid finde deres mest elskede plader der. Bemærk på det nederste billede, en 50 cm LP og en 41 Cm LP. Eller 14 og 16 tommer. I midten hænger en shaped picture disc, altså en billedeplade der er udskåret til den form billedet på vinylen har. Der går en del vinyl til spilde ved disse pres og de udgives oftest i relativt få eksemplarer og er et eksempel på et godt samlerobjekt.

 

 

 

The record shop Berlin

Nu var Lillemor træt og ville hurtigt hjem, det var jo cool nok efter 2 timers intensiv gravning. Og dagen var jo ung endnu, desværre havde fruen samlet en eller anden virus op og måtte lægges i seng på hotellet.

Snart kan du læse hvordan vinyljagten i Berlin gik om søndagen i part 2 af Pladebutikker i Berlin. Som vi lige skal have skrevet færdig.

2 tanker om “Pladebutikker i Berlin Part 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.