På kortet var pladebutikken Black Widow i Genoa nem at finde, på Google Maps ligeså, den lå lige der på baggaden.

Black Widow Records Via del Campo, 8/R, 16124 Genova GE, Italy

I den virkelige verden ligger butikken cirka 30 meter længere nede ad vejen, når man kommer fra færgeterminalen. Den vej vinylshoppen ligger på løber parallelt med havnefronten. Det er en gade fuld af halalslagtere, små købmænd og en masse folk, der bare står og hænger ud.

Primært arabere og afrikanere – ikke at der er noget i vejen med dem, men det er en hel anden verden, når man går langs havnen, hvor der i øvrigt er langt flere hustlere og lommetyve end i baggaden, der som sagt løber parallelt med havnefronten.

Et enkelt vindue og en dør afslørede at her lå Black Widow Records, der åbenbart også har sig eget label, hvor der udgives italienske bands.

Det kender vi også herhjemmefra hvor både Run For Cover (rip), Moby Disc og Beat har lavet plader for kunstnere.

Når man kommer ind ser man et aflangt lokale med en disk for enden, samt en stor døråbning bag disken.

I vinduet står et vitrineskab, hvor der var udstillet forskellige ting. Når man kommer ind i butikken er der to reoler, en på hver side og ejerens disk, står nede for enden.

Først er der to rækker med CDer, nydeligt sorteret i mapper med 4 i hver. Herefter kommer der vinylplader.

Det lidt sjove ved butikken er at der blandes piratplader, bootlegs, nye plader og brugte plader i en stor pærevælling.
Eksempelvis en The Cure The Top brugt til 20 Euro, efterfulgt af en illegal liveoptagelse med The Cure 26 euro, en pirat uofficiel plade Wish til 32 Euro.

Udvalget var ganske imponerende af sådan en lille butik at være, her var ikke så meget klassisk rock, men både 999, Ramones, Sex Pistols, Clash (dog nye) og andre bands, man ikke ser så tit igen. En stor bunke Kiling Joke og Joy Division blandt andet.

Bag disken var der et baglokale med flere CDer, men det var midlertidigt inddraget da ejeren havde fået en kæmpe vinylsamling ind, der fyldte hele baglokalet.

Han var meget snakkesaglig og fortalte om sit label, desværre havde han solgt alle sine t-shirts med butikkens logo, men vi fik købt en Joy Division maxi, man ikke ser så tit.

Skal man sætte procenter på var der vel 80% nye plader 10 brugte, 5% bootlegs og 5% piratplader aka counterfeits.

Der var også en tilbudssektion, hvor alle plader kostede 10 Euro, her var der Creedence, Jethro Tull, Deep Purple og the Who i blandt pladerne, så alt andet end de lorteplader, man altid ser i pladebutikkernes tilbudssektioner.

På væggene hang gamle plakater med store heavy metal idoler helt tilbage fra start firserne.

Vi købte lidt assorteret Joy Division, Siouxsie and the Banshees og lidt tråd.

En superfed butik med et kæmpe udvalg af specielt heavy metal, punk, hardcore og alt derimellem. Alting sorteret og organiseret og i tykke sleeves, så der kan bladres i ro og mag.

Udvalget var fint, ejeren flink og priserne rimelige.

Kommer vi til Genoa igen skal vi helt sikkert i både Flamingo og Black Widow Records.