Vinyl plader, en hyldest

Sjælden brugt vinyl Huberts badehotel

Hyldest til vinylerne

Den sagte knitren af nålen idet den rammer skiven, højttalernes forventningsfulde summen inden de første strofer brager ud i lokalet, forventningens glæde idet man sætter pickuppen til at gå ned på pladen (som man siger), alt sammen er det med til at skabe en glæde, en fryd og en oplevelse der er positiv hver eneste gang.

Jagten på vinyl er bedre end fangsten?

Findes der noget bedre end at vende hjem fra vinyljagt, stadig høj af endorfiner efter en hæsblæsende tur, hvor den ene kasse med brugt vinyl efter den anden er blevet bladret igennem? Jeg tror det ikke!

Selvfølgelig er jagten spændende, men det at kunne hive en original Led Zeppelin II frem af gemmerne når daten spørger om man har nogle rockplader, det er rent guld. Det af lige hive en original Saybia These days frem fra hylden, eller en førsteindspilning af Mercyful Fates Dont Break the oath foran vennerne er en priceless oplevelse. For at kunne hive disse sjældne brugte vinylplader frem, kræver det dog lige at finde dem!

Vinylkup, hvad er det?

Vinylkup er jo mange ting og helt op til den enkelte, hvad han/hun betegner som kup. Et kup kan være den sidste plade i en samling af udgivelser fra Mega Records. Et kup kan være at købe en Fleur De Lis Facing Morning for under 30.000 kroner, at finde den smølfeplade, der gør samlingen komplet. At komme hjem fra en tur, hvor man har købt så mange plader at man nærmest har glemt hvilke vinylkup man har gjort er også en rar følelse, så hvilken følelse er bedst?

Den bedste følelse

Her på plademesser.com er vi på den ene side glade for jagten på ny brugt vinyl, forventningens glæde over at skulle rode en kasse igennem, hvor der jo KUNNE stå en Moses: Changes, hver eneste gang vi begynder at bladre. På den anden side er vi også glade for at spille vinyl, at høre den plade med  Huberts Badehotel vi fandt i en parkeringskælder et sted i de Københavnske betonforstæder. for os er begge ting lige store – det er en passion vi deler med millioner af ligesindede og derfor hylder vi vinyl, fordi den bringer os sammen, den bringer os glæde og den giver os følelsen af at være en del af et globalt fællesskab der nyder musik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.