LP skål Sådan gør du i 5 nemme trin

Lav en LP skål Sådan gør du i 5 nemme trin

Hvordan laver jeg en LP skål af en gammel vinylplade? Det er et spørgsmål vi ofte får, så her kommer en guide til at lave en skål af en gammel LP.

LP skål 1

Du skal bruge tre ting. En skål, skålen kan både være rund eller firkantet, det vigtigste er at bunden af skålen som minimum dækker grammmofonpladens papirlabel så den ikke folder, men også for at den færdige skål står så stabilt som muligt.

Vi har fået af vide at man ikke må bruge en ovn, hvor man også tilbereder fødevarer til at lave skåle af LP plader. Dette på grund af giftstoffet Dioxin, der frigives når LPen opvarmes.

Nemme ingredienser!

Du kan vælge at dække centerhullet i Vinylpladen med modellervoks eller spartelmasse. Fordelen ved Modellervoks er at det kommer i mange farver så du kan finde eller lave en farve, der matcher labelen på LPpladen.

Du skal også bruge en ovn der kan gå op til 80 grader, det kan de allerfleste ovne.

En LP, du ikke ønsker at afspille mere, det kan være den har fået ridser eller der er noget andet i vejen med den. Det vigtige her er at pladen er fremstillet af vinyl og ikke shellac, for det kommer ikke til at virke.

Placer din skål på en bageplade midt i ovnen, placer LPpladen oven på skålen, så centerlabel er dækket af skålen, det sikrer en fast og stabil base på skålen. når den står på stuebordet.

Stil ovnen på 80 grader almindelig over og undervarme, tænd den og når vinylen har fået 5-10 minutter ved 80 grader bør LPen være smeltet ned over skålen i midten.

Har du dækket centerhullet med spartelmasse eller modellervoks, bør dette også være tørret nu.

Afvent magien

Herefter kan du slukke ovnen og vente til den er kølet af før du tager din nye skål ud. Det er nok meget klogt lige at tørre skålen af med en fugtig klud før du tager den i brug.

LP skål faerdigt resultat

I dissse genbrugstider er det godt at kunne genbruge tingene i stedet for at smide dem ud. Er du vinylentusiast er det en sjov gimmick at servere lidt slik eller chips i en skål af vinylplade.

Alternativ metode til at lave en vinylskål

En anden metode du kan bruge, hvis du kun har en ovn, hvor du også laver mad i kommer her.

Læg pladen på en skål i fri luft. Kog derefter en kande vand og hæld det kogende vand ud over pladen, den vil så bøje sig om skålen på samme måde, som hvis den stod i en ovn.

Lp skål – En lille anekdote

Vi hørte en sjov historie om en pige, der gerne ville glæde sin Far. Han havde i mange år spillet LPer, men var nu holdt op med at spille dem, idet han var ved at gøre de brugte plader klar til salg.

Hun ville overraske ham og tog derfor hans yndlingsplade Led Zeppelin 1st pres UK version med blåt Atlantic mærke på fronten og lavede LPen om til en fin frugtskål til hans 60 års fødselsdag.

(En blå Atlantic Led Zeppelin plade kan koste 40.000 kroner) Måske verdens dyreste frugtskål?)

Vil du gerne læse mere om vinyl, så kan du med fordel læse vores FAQ om vinyl

Vi ønsker dig held og lykke med produktionen af din nye LP skål og husk at holde øje med pladen i processen, så du ikke står med en ovn fuld af smeltet vinyl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.