Graduering af vinyl efter Goldmine standard

Graduering af vinyl efter Goldmine standard på dansk

Plademesser.com vil gerne være med til at nye brugere af sjældne brugte vinylplader kan være med på plademesse som de professionelle vinylhandlere. Nye og brugte vinylplader gradueres efter Goldmine gradings eller Goldmine standarden, der er skabt så alle har en ens platform, når der tales om brugte vinylplader. Lær at graduere din brugte vinyl med os. Se også indlægget om af finde ud af vinylpladers værdi.

Først viser vi dog Record Collector standarden som enkelte vinylhandlere også bruger. Husk altid at spørge hvilken standard, de brugte vinylplader er gradueret efter.

Graduering af vinylplader den simple version Record Collector

Graduering af vinyl på dansk

M MINT Pladen er helt ny og helt fri for ridser eller andre synlige defekter eller snavs. Der er ingen forringelse af lydkvaliteten. Pladen i dette tilfælde er helt perfekt. EX EXCELLENT Man kan godt se at pladen har været spillet med der er ingen eller kun meget lidt at høre på kvaliteten ved afspilning VG VERY GOOD Pladen har helt sikkert været spillet mange gange men kun lidt forringelse af lydkvaliteten selvom der er synlige overflade mærker og lette ridser. G GOOD Pladen har været spillet så meget at der er hørbar forringelse af lydkvaliteten. Der kan være let forvrængning og hørbare ridser. F FAIR / POOR Pladen kan da stadig afspilles men har ikke været behandlet pænt. De er en del støj, ridser og nålen kan endda hoppe.

Covergraduering

M MINT Coveret og alle indlæg så som tekst blade, hæfter og plakater er i perfekt tilstand. EX EXCELLENT Coveret kan have en smule slitage eller være let krøllet VG VERY GOOD Coveret og indlæg har normal slitage uden større defekter og er bestemt acceptabelt. G GOOD Coveret og indhold er krøllet og slidt. Der kan være misfarvning og papiret kan været revet itu og forsøgt repareret. F FAIR / POOR Coveret er forrevet, beskidt eller delvist ødelagt.

Her finder du de mest brugte forkortelser der vedrører vinylplader Brugte vinylplader Guide til 50 fagudtryk på dansk Det kan påvirke værdien af en brugt LP om der er WOC, NOC eller måske WOL. Se alle forkortelserne de professionelle vinylsælgere bruger på linket herover.

Goldminestandarden på dansk

Mint/Perfekt stand (M): En plade i perfekt stand skal se ud som om, den lige er produceret og derved INGEN fejl på plade eller cover. Det vil sige: Ingen ridser, flossede kanter, overflade ridser eller pletter på coveret. Pladen skal helst være forseglet eller sealed som det hedder på engelsk.

Near Mint/Næsten perfekt stand (NM): Denne betegnelse bruges om plader, der er uden fejl, men som har været i brug. Disse plader er ikke perfekte og det vil sige: Én eller få ikke hørbare ridser. En plade i næsten perfekt stand er spillet få gange og har været behandlet meget forsigtigt. Coveret er perfekt eller med meget få og ubetydelige fejl. Spindle eller hullet i midten er perfekt og ikke udvidet og der er ikke ridser ved centerhullet.

Very Good +/Fremragende+ (VG+) bruges, hvis pladen ligger lige under Næsten Perfekt stand, men har enkelte fejl. Under 15% af pladen må have mindre fejl. Overfladeridser er ikke hørbare og kan ikke ses tydeligt før de kommer under halogenlys eller i sollys. Pladen skal dog stadig spille perfekt. Der kan være små ridser på label ved centerhullet. Cover har måske spor efter klistermærke eller begyndende split under 2 cm i bunden.

Very Good /Fremragende (VG) bruges, hvis pladen har minimal slitage og spiller med baggrundstøj i stille passager. Dybe ridser findes IKKE på sådan en plade. Den har højst sandsynligt synlige ridser. Centerhullet kan være ridset og flosset. Coveret viser brugsspor, fedtfingre måske ringwear, et tear, skrift, eller klistermærker.

Good+/Meget God+ stand (G+): Man kan se at pladen er brugt, der vil være overfladeskrammer af forskellig slags (fra pickuppen eller fra sleeve) og små ridser, der kan mærkes med fingeren. Pladen skal spille godt, men uden hop, dog med enkelte knas, kliks og baggrundsstøj. Cover har tydeligt slid, navn på coveret eller mærker efter tape eller klistermærker det man kalder et afriv.

Poor/Dårlig stand (P): Denne plade er i meget dårlig stand. Den er praktisk talt værdiløs, medmindre det er en meget sjælden plade. Man kan ikke spille pladen, fordi ridserne er så dybe, at musikken ikke længere kan nydes. Coveret er meget slidt og brugt. Måske mangler der noget af coveret. Dette er sidste udvej hvis man skal eje en plade indtil man finder en i bedre stand.

Værdisætning af vinylplader

Vi håber at guiden har givet dig en større forståelse for at graduere plader. Der er stor forskel på hvordan folk graduerer deres vinyler og det bedste er at lytte til en plade før man køber. Goldmine standarden findes også på engelsk, den finder du her. http://www.goldminemag.com/collector-resources/record-grading-101

Læs også vores indlæg og priser på brugt vinyl, hvor du kan fastsætte værdi på din pladesamling, få svar på det ældgamle spørgsmål, hvad er mine vinylplader værd? Her er linket. Vurdering af vinylplader