Vinyljagten sætter ind i Flensborg
Lillemor havde fået en fødselsdagsgave af sin kære Mor: Et kurophold for to på et hotel nær Flensborg. Jeg mente jo nok at så kunne hun tage sin kære moder med, som hun havde fået kuropholdet af, imens jeg i ro og mag kunne kulegrave de lokale genbrugser for værdifuld brugt vinyl.
Faktisk kom det dertil at jeg meddelte at jeg slet ikke var interesseret i at bruge 4 timer på at sidde i en bil for at køre til Flensburg, det var på tide at sætte foden ned.
Da vi kom ind på hotellets parkeringsplads var jeg ikke den lykkeligste campist i verden. Jeg havde dog researchet og fundet ud af at i Flensburg ligger pladebutikken Musikpalast.
Lillemors suk genlyder stadig i hotellets indre gård. Hun har nemlig lige præcis ingen interesse for vinylplader overhovedet.
Vinylørnen lander i Flensborg
Turen gik ind til Flensborg by, hvor der er cirka en million antikvitetsforretninger. Der var en enkelt der havde vinyl stående og det var nemt at se at de plader var blevet rodet igennem mange gange, der var ikke en eneste plade til mere end 20 kroner.
Det skulle da lige være Al Stewarts Year of the cat, men ellers var det James Last, Heintje, og klassisk musik. De fleste antikvitetsbutikker og rodebutikker havde slet ikke brugt vinyl.
Pladebutikken Musikpalast Flensburg
Endelig fandt vi Musikpalast, der er godt gemt i en baggård i Flensborgs midtby, Lillemor sukkede højlydt imens jeg stæsede op af den lille bakke og ind i butikken.
Hele butikken var et stort rum. Til venstre var et kuriøsitetskabinet, med Gamle Abba singler, bøger og diverse gejl. Til højre var disken hvor ejeren sad på sin trone, ud af højttalerne skrattede Satchmos trompet på 100 decibel.
Et møbel med nyankomne 2nd hand vinylplader blev hurtigt gennemrodet. 100 euro for en Heavy metal compilation…what! Der var ikke andet at komme efter i det møbel. En kæmpe udstillingsreol med billig vinyl fra Tiger plader, altså reissues. Lillemor fandt en ledig stol og satte sig med sin telefon, så var der fred til at cratedigge.
Musikpalast forsat
Den ene endevæg var dækket med bladrereoler i alfabetisk orden, alverdens rock og pop, intet spændende. To fag var dedikeret independent musik, der var et hav af dyre Sisters of Mercy plader inkl sjældne bootlegs. Der var lidt hardcore punk, men igen var prisen fuldstændig overgearet 30 ero for et baldret eksemplar af Angry Samoans.
Udvalget var ikke prangende og priserne i den absolut høje ende. Nu har jeg jo fornylig læst på Facebook at den der har grisen sætter prisen, men dermed risikerer man altså at ens gris dør af alderdom, hvis man tager de vilde overpriser for ting, der nemt kan skaffes andre steder.
Konklusion: Pladebutikken i Flensborg kunne være bedre.
Musikpalast i Flensborg var et skuffende bekendtskab. Det lykkede i øvrigt Lillemor at bruge 1500 kr på sko i Flensburg. Resten af turen gik med at bade i kurhotellet og shoppe i de toldfri butikker.
Læs med når vi snart tager til Madrid for at jage brugt vinyl.
Har du et tip til vinyl i Madrid, så læg en kommentar herunder.
Husk at du kan læse de gamle indlæg om vinyljagt blandt andet i Budapest